Emma afsluttede sine indkøb i supermarkedet lørdag eftermiddag. Hun betalte for sine dagligvarer med sit kreditkort og puttede det i lommen. Da hun kom hjem, ville hun lægge kortet tilbage i sin pung. Men kortet var ikke i hendes lomme længere. Emma ledte overalt i sin lejlighed. Hun tjekkede sine tasker, sine frakkelommer og endda gulvet. Kreditkortet var ingen steder at finde. Emma begyndte at føle sig bekymret. Hun vidste, at hun skulle handle hurtigt for at beskytte sine penge. Først ringede Emma til sin banks kundeservice. Telefonen ringede flere gange, før nogen svarede. 'Godaften, dette er First National Bank. Hvordan kan jeg hjælpe dig?' sagde operatøren. 'Hej, jeg tror, jeg har mistet mit kreditkort i dag,' forklarede Emma nervøst. 'Jeg forstår. Bare rolig, vi kan hjælpe dig,' sagde operatøren roligt. 'Først skal jeg bekræfte din identitet. Kan du fortælle mig dit fulde navn?' 'Mit navn er Emma Johnson,' svarede hun. 'Og din fødselsdato, tak?' 'Femtende marts nitten tooghalvfems.' 'Tak. Jeg kan se din konto nu. Jeg vil spærre dit kort med det samme.' Emma følte sig lettet over, at ingen kunne bruge hendes kort nu. 'Var der nogen transaktioner på mit kort i dag?' spurgte hun. 'Lad mig tjekke. Jeg kan se et køb i Green Valley Supermarked for treogfyrre euro.' 'Ja, det var mig,' bekræftede Emma. 'Gode nyheder. Der er ingen andre transaktioner, så kortet blev ikke brugt af nogen andre.' Emma var meget glad for at høre dette. 'Vi sender dig et nyt kort inden for fem hverdage,' fortsatte operatøren. 'Det nye kort vil have et andet nummer af sikkerhedsgrunde.' 'Mange tak for din hjælp,' sagde Emma taknemmeligt. Efter telefonsamtalen besluttede Emma at gå tilbage til supermarkedet. Måske havde nogen fundet hendes kort og givet det til personalet. Hun gik til kundeserviceskranken i supermarkedet. 'Undskyld, har nogen fundet et kreditkort i dag?' spurgte Emma håbefuldt. Medarbejderen kiggede i en skuffe bag skranken. 'Faktisk, ja! Nogen fandt et kort nær kasseområdet,' sagde han. Han viste Emma et kreditkort, og hun genkendte det med det samme. 'Det er mit kort!' udbrød hun med glæde. 'Kan jeg se dit ID for at bekræfte, at det tilhører dig?' spurgte medarbejderen. Emma viste sit kørekort, og navnene matchede perfekt. 'Værsgo. Vær venligst mere forsigtig næste gang,' sagde medarbejderen venligt. Emma takkede ham og gik hjem og følte sig meget bedre. Selvom hendes kort nu var spærret, var hun glad for, at hun fandt det. Hun klippede det gamle kort i små stykker med en saks, så ingen kunne bruge det. Ugen efter modtog Emma sit nye kreditkort med posten. Hun aktiverede det ved at ringe til banken og indtaste sin PIN-kode. Emma lærte en vigtig lektie af denne oplevelse. Nu opbevarer hun altid sit kreditkort i sin pung, ikke i lommen. Hun gemte også bankens telefonnummer i sine kontakter. Hvis hun nogensinde mister et kort igen, vil hun vide præcis, hvad hun skal gøre.