Emma havde ventet på denne dag i fire lange år. I dag var endelig hendes dimissionsfest på universitetet. Hun vågnede klokken seks om morgenen, ude af stand til at sove længere. Hendes hjerte bankede af spænding og en smule nervøsitet. Hun havde arbejdet utroligt hårdt for at nå dette øjeblik. Der havde været mange sene aftener med læsning og utallige eksamener at bestå. Nogle gange havde hun spekuleret på, om hun nogensinde ville afslutte sin uddannelse. Men her var hun, på vej til at modtage sit diplom i psykologi. Emma lagde forsigtigt sin kappe ud på sengen. Den mørkeblå farve repræsenterede hendes fakultet for samfundsvidenskab. Hun prøvede hatten og kiggede på sig selv i spejlet. 'Jeg klarede det faktisk,' hviskede hun til sit spejlbillede med et smil. Hendes forældre ville ankomme klokken ti for at hente hende. De havde været så stolte og støttende gennem hele hendes studier. Hendes bedstemor kom også, på trods af sine gangvanskeligheder. 'Jeg ville ikke gå glip af dette for alt i verden,' havde hendes bedstemor fortalt henne. Emmas bedste veninde, Maria, dimitterede ved samme ceremoni. De havde mødt hinanden i deres første uge på universitetet og var blevet uadskillelige. De havde delt en lejlighed de sidste to år. Emma modtog en sms fra Maria, der spurgte, hvornår de skulle mødes. 'Lad os tage nogle billeder sammen, før ceremonien begynder,' foreslog Maria. Emma var enig, og de besluttede at mødes klokken halv tolv. Ceremonien skulle begynde klokken et om eftermiddagen. Den ville finde sted i den store sal i universitetets hovedbygning. Emma blev færdig med at gøre sig klar og gik ned for at spise morgenmad. Hendes roommate havde forberedt en særlig morgenmad for at fejre lejligheden. 'Du fortjener dette mere end nogen, jeg kender,' sagde hendes roommate varmt. Emma mærkede tårerne presse på ved disse venlige ord. Klokken ti præcis ankom hendes forældre til lejligheden. Hendes mor bar en smuk buket hvide roser. Hendes far havde medbragt en lille gave indpakket i guldpapir. 'Vi er så utroligt stolte af dig,' sagde hendes mor og krammede hende tæt. Hendes bedstemor ankom kort efter og gik langsomt med sin stok. Hun havde sin bedste kjole på, den hun gemte til særlige lejligheder. 'Min lille pige er helt voksen nu,' sagde hendes bedstemor med tårer i øjnene. De tog flere familiebilleder i stuen, før de tog af sted. Emma hjalp forsigtigt sin bedstemor ind i bilen. De kørte til universitetets campus, som var smukt dekoreret til lejligheden. Farverige bannere og balloner bød de nyuddannede og deres familier velkommen. Emma fik øje på Maria nær indgangen til den store sal. Hun havde allerede sin kappe på og vinkede spændt. De to veninder omfavnede hinanden varmt, da de mødtes. 'Kan du tro, at vi endelig er her?' spurgte Maria med et kæmpe smil. De fandt et smukt sted i haven til deres billeder. Marias forældre sluttede sig til dem, og de tog mange gruppebilleder sammen. Kvart i et begyndte personalet at lede de nyuddannede til deres pladser. Emmas hjerte hamrede, da hun gik ind i den store sal. Salen var fyldt med hundredvis af studerende i deres farverige kapper. Familiemedlemmer og venner sad på den øverste balkon. Emma kiggede op og så sin familie vinke til hende ovenfra. Universitetets rektor stod ved talerstolen og bød alle varmt velkommen. Han talte om vigtigheden af denne milepæl i deres liv. En berømt videnskabsmand holdt en inspirerende tale om at følge sine drømme. 'Lad aldrig nogen fortælle dig, at dine mål er umulige,' sagde hun. Emma følte sig dybt bevæget af disse ord og tænkte på sin egen rejse. Så kom endelig det øjeblik, alle havde ventet på. Dekanen begyndte at råbe navne op for at modtage diplomer. Hver studerende gik over scenen til høje klapsalver. Emmas hænder rystede let, mens hun ventede på sin tur. 'Emma Johnson,' annoncerede dekanen tydeligt i mikrofonen. Hun tog en dyb indånding og gik selvsikkert mod scenen. Hun kunne høre sin familie heppe højt fra balkonen. Universitetets rektor gav hende hånden og overrakte hendes diplom. 'Tillykke med din præstation,' sagde han med et varmt smil. Emma holdt sit diplom fast og poserede til det officielle billede. Da hun gik af scenen, løb glædestårer ned ad hendes ansigt. Hun gik tilbage til sin plads og så Maria modtage sit diplom som den næste. De udvekslede stolte smil på tværs af rækkerne af nyuddannede. Efter at alle diplomerne var blevet uddelt, rejste hele årgangen sig sammen. De flyttede deres kvaster fra højre side til venstre. Denne traditionelle gestus symboliserede deres officielle status som nyuddannede. Salen brød ud i jubel og bifald fra alle tilstedeværende. Mange nyuddannede kastede deres hatte højt op i luften for at fejre. Efter ceremonien var slut, skyndte Emma sig for at finde sin familie. Hendes mor græd glade tårer og kunne næsten ikke tale. Hendes far krammede hende tavst, for følelsesladet til at sige noget. Hendes bedstemor kyssede hende på begge kinder og holdt hendes hænder fast. 'Din bedstefar ville have været så stolt over at se denne dag,' hviskede hun. Emma mærkede en bølge af følelser skylle over sig ved disse ord. Hele familien tog til en restaurant for at fejre den særlige lejlighed. De havde reserveret et privat værelse til fejringen. Maria og hendes familie sluttede sig til dem, hvilket gjorde det til en dobbelt fejring. Tjeneren bragte champagne til en skål for de nyuddannede. 'For Emma og Maria,' sagde hendes far og hævede sit glas. 'Må jeres fremtid være lige så lys som jeres præstationer i dag.' Alle klinkede med deres glas og drak for deres succes. Middagen var lækker, med mange retter og vidunderlige desserter. Emmas far holdt en oprigtig tale om, hvor stolt han var. Han mindedes dagen, hvor hun første gang startede i skolen som en lille pige. 'Tiden er fløjet så hurtigt,' sagde han med følelser i stemmen. Emma åbnede den guldindpakkede gave, som hendes far havde haft med. Indeni var et smukt ur med hendes initialer indgraveret på bagsiden. 'Den tilhørte din bedstefar,' forklarede hendes far blødt. Emma var dybt rørt af denne meningsfulde og dyrebare gave. Da aftenen nærmede sig sin afslutning, delte alle deres yndlingserindringer. De lo af sjove øjeblikke fra Emmas universitetsår. Emma så sig omkring på sine kære og følte sig utroligt taknemmelig. Denne dag markerede afslutningen på et kapitel og begyndelsen på et andet. Hun vidste, at uanset hvilke udfordringer der lå forude, var hun klar til at møde dem. Med sit diplom i hånden og sin familie ved sin side, så fremtiden lys ud.
Danish Story (B1)Dimissionsfesten
Denne B1 Dansk-historie er designet til mellemniveau, der lærer Dansk. Den indeholder simpelt ordforråd og korte sætninger for at hjælpe dig med at forbedre dine læse- og lyttefærdigheder. Klik på et hvilket som helst ord for at se oversættelser og høre udtalen.
About this story
Emma fejrer sin dimissionsdag efter fire års hårdt arbejde på universitetet. Omgivet af sin kærlige familie og bedste ven Maria modtager hun sit diplom i psykologi i en følelsesladet ceremoni og reflekterer over sin rejse fra studerende til nyuddannet.
Translations in English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvilken grad skulle Emma modtage?
2
Hvordan mødte Emma og Maria hinanden?
3
Hvilken særlig gave gav Emmas far hende?
4
Hvad repræsenterede den mørkeblå farve på Emmas kjole?
Vocabulary
40 words from this story
