Sarah modtog et telefonopkald tidligt om morgenen. Hendes bedstemor var faldet og havde brækket hoften. Lægerne havde udført en akut operation i løbet af natten. Sarah klædte sig hurtigt på og kørte til hospitalet. Hospitalet var en stor bygning med mange etager. Sarah parkerede sin bil i det underjordiske parkeringsanlæg. Hun tog elevatoren til hovedindgangen. Receptionen var travl med patienter og besøgende. Sarah henvendte sig til informationsskranken for at spørge om vej. 'Godmorgen. Jeg leder efter den ortopædiske afdeling,' sagde hun. Receptionisten smilede og pegede på et kort på væggen. 'Tag elevatoren til fjerde sal og drej til venstre,' forklarede hun. Sarah takkede hende og gik mod elevatorerne. Hospitalets korridorer var malet i beroligende blå og grønne farver. Sygeplejersker i hvide uniformer skyndte sig forbi med medicinsk udstyr. Sarah nåede fjerde sal og fandt nemt den ortopædiske afdeling. Hun skulle tjekke ind ved sygeplejerskestationen før besøget. En venlig sygeplejerske tjekkede hendes bedstemors værelsesnummer. 'Din bedstemor er på stue 412,' sagde sygeplejersken. 'Operationen gik godt, og hun er ved at komme sig fint.' Sarah følte sig lettet over at høre de gode nyheder. Hun gik ned ad gangen og læste værelsesnumrene på hver dør. Da hun fandt stue 412, bankede hun forsigtigt på døren. 'Kom ind,' hørte hun sin bedstemors svage stemme sige. Sarah gik ind på stuen og så sin bedstemor ligge i hospitalsssengen. Den gamle kvinde så bleg ud, men formåede at smile, da hun så Sarah. 'Sarah, skat, du kom,' sagde hendes bedstemor blidt. Sarah skyndte sig hen til sin bedstemors side og tog hendes hånd. 'Selvfølgelig kom jeg. Hvordan har du det?' spurgte hun bekymret. 'Smertestillende hjælper, så jeg har det ikke alt for ubehageligt,' svarede hendes bedstemor. Sarah bemærkede IV-droppet fastgjort til sin bedstemors arm. Der var også en monitor, der viste hendes puls og blodtryk. 'Lægen sagde, at operationen var vellykket,' fortsatte hendes bedstemor. 'De satte en metalplade og skruer ind for at fixere knoglen.' Sarah mærkede tårerne presse på, men prøvede at holde sig stærk. 'Jeg er så glad for, at du har det godt,' sagde hun og trykkede sin bedstemors hånd. En læge kom ind i rummet iført hvid kittel og med en skriveplade. 'Godmorgen. Jeg er Dr. Peterson, den ortopædkirurgiske læge,' præsenterede han sig. Sarah rejste sig for at give ham hånden. 'Operationen gik meget glat,' forklarede Dr. Peterson. 'Vi forventer, at din bedstemor vil komme sig fuldstændigt.' 'Hun vil dog have brug for fysioterapi i flere måneder.' Sarah nikkede og forstod vigtigheden af genoptræning. 'Hvornår kan hun tage hjem?' spurgte Sarah. 'Hvis alt fortsætter med at gå godt, sandsynligvis om cirka en uge,' svarede lægen. 'Hun bliver nødt til at bruge en rollator først og derefter gradvist skifte til en stok.' Lægen tjekkede maskinerne, der overvågede hendes bedstemors vitale tegn. 'Alt ser godt ud. En sygeplejerske vil snart komme for at give dig din medicin,' sagde han til hendes bedstemor. Efter at lægen gik, hjalp Sarah sin bedstemor med at drikke lidt vand. 'Jeg har taget nogle ting med hjemmefra,' sagde Sarah og åbnede sin taske. Hun tog sin bedstemors yndlingshjemmesko, en bog og nogle fotografier frem. 'Åh, hvor omtænksomt af dig,' sagde hendes bedstemor med et varmt smil. Sarah stillede fotografierne på natbordet. De viste glade øjeblikke fra familiesammenkomster og helligdage. 'Disse vil få værelset til at føles mere som hjemme,' sagde Sarah. En sygeplejerske kom ind med en lille bakke med medicin. 'Tid til smertestillende og antibiotika,' annoncerede sygeplejersken muntert. Sarah så til, mens hendes bedstemor slugte pillerne med vand. 'Medicinen kan gøre dig døsig,' advarede sygeplejersken. Sarah blev ved sin bedstemors side, da hun begyndte at blive søvnig. 'Hvil dig nu, bedstemor. Jeg vil være her, når du vågner,' hviskede Sarah. Hendes bedstemor lukkede øjnene og faldt snart i en fredelig søvn. Sarah brugte denne stille tid til at læse den bog, hun havde taget med. Eftermiddagssolen filtrerede gennem vinduets persienner. Efter cirka to timer vågnede hendes bedstemor og følte sig udhvilet. 'Jeg drømte om vores have,' fortalte hun Sarah med et smil. 'Roserne blomstrede smukt.' 'Når du bliver bedre, planter vi nye blomster sammen,' lovede Sarah. En hospitalsvolontør kom forbi med en vogn med bøger og magasiner. 'Vil du have noget at læse?' spurgte den frivillige venligt. Sarahs bedstemor valgte et havemagasin. De kiggede på billederne sammen og talte om forårsplantning. Om aftenen ankom Sarahs forældre for at besøge. Sarahs mor kramade forsigtigt sin egen mor og passede på ikke at forstyrre nogen slanger. 'Vi var så bekymrede for dig, mor,' sagde hun med tårer i øjnene. 'Jeg er en sej gammel dame. Der skal mere end en brækket hofte til for at stoppe mig,' spøgte hendes bedstemor. Alle lo, lettede over at se, at hendes humor var intakt. Sarahs far havde medbragt hjemmelavet suppe i en termokande. 'Hospitalsmaden er ikke dårlig, men intet slår din hønsekødssuppe,' sagde hendes bedstemor taknemmeligt. De tilbragte aftenen med at tale og lægge planer for hendes bedstemors bedring. Sarahs mor ville blive hos sin mor derhjemme efter udskrivningen. Sarah tilbød at hjælpe med fysioterapiaftaler i weekenderne. 'Vi kommer igennem dette sammen, som en familie,' sagde Sarahs far selvsikkert. Da besøgstiden sluttede, sagde de modvilligt farvel. 'Jeg kommer tilbage i morgen tidlig,' lovede Sarah sin bedstemor. 'Hvil dig selv også, skat. Du ser træt ud,' svarede hendes bedstemor kærligt. Sarah kyssede sin bedstemor på panden, før hun gik. At gå gennem de stille hospitalskorridorer om natten føltes anderledes. Lyset var dæmpet, og atmosfæren var fredelig. Sarah tog elevatoren ned til parkeringshuset. Mens hun kørte hjem, tænkte hun på, hvor hurtigt livet kan ændre sig. Et telefonopkald om morgenen havde ændret alt. Men hun var taknemmelig for, at hendes bedstemor var i live og kom sig. Hospitalspersonalet havde været vidunderlige hele dagen. Lægerne havde forklaret alt tydeligt og besvaret alle deres spørgsmål. Sygeplejerskerne havde været tålmodige og omsorgsfulde over for hendes ældre bedstemor. Sarah ankom hjem og følte sig udmattet, men håbefuld. Hun vidste, at de kommende uger ville blive udfordrende. Men med familien, der arbejdede sammen, ville de hjælpe hendes bedstemor med at komme sig fuldstændigt. Den nat faldt Sarah i søvn og tænkte på haven, de ville plante sammen til foråret.
Danish Story (B1)Hospitalsbesøget
Denne B1 Dansk-historie er designet til mellemniveau, der lærer Dansk. Den indeholder simpelt ordforråd og korte sætninger for at hjælpe dig med at forbedre dine læse- og lyttefærdigheder. Klik på et hvilket som helst ord for at se oversættelser og høre udtalen.
About this story
Sarah modtager et tidligt morgenkald om, at hendes bedstemor er faldet og har brækket hoften. Hun skynder sig til hospitalet, hvor hun erfarer, at akutoperationen var vellykket. Hele dagen bliver Sarah ved sin bedstemors side, tager trøstende ting med hjemmefra og hjælper hende med at hvile. Lægen forklarer genoptræningsprocessen, herunder fysioterapi. Da Sarahs forældre ankommer om aftenen, lægger familien planer for sammen at støtte bedstemorens genoptræning.
Translations in English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvad skete der med Sarahs bedstemor?
2
På hvilken etage lå den ortopædiske afdeling?
3
Hvad skal bedstemoren bruge under sin restitution?
4
Hvem vil blive hos bedstemoren derhjemme, efter at hun er udskrevet fra hospitalet?
Vocabulary
39 words from this story
