Emma og Sophie havde været bedste venner, siden de var fem år gamle. De var vokset op i samme nabolag og havde gået på de samme skoler. Deres venskab havde overlevet alle udfordringer i barndommen og ungdomsårene. Men alt ændrede sig, da Sophie fik et jobtilbud i et andet land. Det var en fantastisk mulighed, som hun ikke kunne afslå. Emma var glad på sin vens vegne, men følte sig også dybt trist over nyheden. 'Jeg kan ikke tro, du flytter til Canada,' sagde Emma med tårer i øjnene. 'Jeg ved det, men vi får det til at fungere,' svarede Sophie og holdt hendes hånd stramt. Månederne før Sophies afrejse var fyldt med bittersøde øjeblikke. De tilbragte så meget tid sammen som muligt og skabte nye minder. Endelig kom dagen for Sophies afrejse. Emma kørte hende til lufthavnen og hjalp hende med bagagen. De krammede hinanden længe ved sikkerhedskontrollen og ville ikke give slip. 'Lov mig, at vi vil videoopkalde hver uge,' sagde Emma. 'Jeg lover,' svarede Sophie med et varmt smil trods sine egne tårer. De første uger efter Sophies flytning var de hårdeste for dem begge. Emma savnede at drikke kaffe med Sophie på deres yndlingscafé. Sophie følte sig ensom i sin nye lejlighed i en by, hvor hun ikke kendte nogen. Men de holdt deres løfte og videoopkaldte hinanden hver søndag aften. Under disse opkald talte de i timevis om alt i deres liv. Emma delte historier om sit arbejde og de sjove ting, hendes kat gjorde. Sophie beskrev sine nye kolleger og de smukke canadiske landskaber, hun havde opdaget. De sendte også hinanden sms'er gennem ugen for at holde kontakten. Nogle gange vågnede Emma til et sjovt meme, som Sophie havde sendt midt om natten. Tidsforskellen på seks timer gjorde det udfordrende at planlægge opkald, men de fandt altid en løsning. Efter seks måneder havde Sophie fundet sig til rette i sit nye liv, men savnede stadig Emma forfærdeligt. Emma besluttede at overraske Sophie ved at booke en flyrejse for at besøge hende. Hun holdt det hemmeligt i tre uger, hvilket var utroligt svært. Da Emma ankom til Sophies lejlighedsdør, skreg Sophie af glæde. 'Jeg kan ikke tro, du er her!' udbrød Sophie og krammede hende tæt. De tilbragte to vidunderlige uger sammen med at udforske canadisk natur og byer. Sophie viste Emma sine yndlingssteder i byen og introducerede hende for sine nye venner. At sige farvel i lufthavnen var følelsesmæssigt, men denne gang føltes det anderledes. De vidste begge nu, at deres venskab kunne overleve enhver afstand. Månederne fortsatte med at gå, og deres kommunikation forblev stærk. De udviklede nye traditioner, som at se den samme film, mens de videoopkaldte. De trykkede på play samtidigt og delte deres reaktioner. Sophie begyndte også at sende Emma små pakker med canadiske souvenirs. Emma elskede at modtage ahornsiruppene og de håndskrevne breve, der kom med posten. Til gengæld sendte Emma Sophie fotos af de steder, de plejede at besøge sammen. Disse små bevægelser hjalp dem med at føle sig tættere trods den fysiske afstand mellem dem. Et år efter Sophies flytning oplevede Emma en svær tid i sit privatliv. Hendes langvarige forhold var uventet slut, og hun var knust. Sophie arrangerede straks ekstra videoopkald for at støtte sin veninde gennem smerten. Nogle gange sad de bare stille sammen på videoopkaldet, og det var nok. 'Jeg ville ønske, jeg kunne kramme dig lige nu,' sagde Sophie under en af disse svære nætter. 'Bare det at vide, at du er der, betyder alt for mig,' svarede Emma taknemmeligt. Denne oplevelse viste dem, at sandt venskab overstiger fysisk tilstedeværelse. De kunne støtte hinanden fra tusindvis af kilometer væk. To år gik, og begge kvinder var vokset på forskellige måder. Sophie var avanceret i sin karriere og havde fået vidunderlige venner i Canada. Emma var kommet sig over sit brud og havde startet en ny hobby med at male. De fortsatte med at dele hvert vigtigt øjeblik i deres liv gennem videoopkald og beskeder. Sophie var endda til stede via videoopkald, da Emma adopterede sin nye hvalp. Deres besøg blev en fast tradition, skiftende mellem Canada og deres hjemland. Hvert gensyn var fyldt med latter, fælles måltider og endeløse samtaler. De indså, at afstanden faktisk havde gjort deres venskab mere bevidst. De kunne ikke længere tage hinanden for givet eller lade dage gå uden kommunikation. Hver samtale blev værdifuld, hvert besøk blev en fejring. Når de så tilbage, var både Emma og Sophie enige om, at afstanden havde lært dem værdifulde lektioner. De lærte, at sandt venskab kræver indsats, engagement og ægte omsorg for hinanden. De lærte også, at teknologi, når den bruges gennemtænkt, kan holde hjerter forbundet på tværs af oceaner. Fem år efter Sophies flytning skete der noget uventet. Emma fik en jobmulighed i den samme canadiske by, hvor Sophie boede. Hun kunne næsten ikke tro tilfældet, da hun læste e-mailen. Efter megen overvejelse besluttede Emma at acceptere stillingen og flytte til Canada. Sophie græd glædestårer, da Emma fortalte hende nyheden. 'Vi skal være naboer igen!' udbrød Sophie begejstret. Deres langdistancevenskab var kommet fuld cirkel på den smukkeste måde muligt. De beviste, at med kærlighed, indsats og moderne teknologi er ingen afstand for stor for sande venner.

Danish Story (B1)Langdistancevenskab
Denne B1 Dansk-historie er designet til mellemniveau, der lærer Dansk. Den indeholder simpelt ordforråd og korte sætninger for at hjælpe dig med at forbedre dine læse- og lyttefærdigheder. Klik på et hvilket som helst ord for at se oversættelser og høre udtalen.
About this story
Emma og Sophie har været bedste venner siden barndommen. Da Sophie flytter til Canada for arbejde, opretholder de deres venskab gennem videoopkald, beskeder og besøg. Efter fem år får Emma også job i Canada, og de bliver naboer igen.
Translations in English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvorfor flyttede Sophie til et andet land?
2
Hvilken ny tradition udviklede Emma og Sophie for at holde kontakten?
3
Hvilken svær begivenhed skete i Emmas liv et år efter Sophies flytning?
4
Hvilken uventet nyhed fik Emma fem år efter Sophies flytning?
Vocabulary
40 words from this story


