Maria og Anna havde været bedste venner siden barndommen. De havde delt alt sammen i over tyve år. De fejrede fødselsdage, støttede hinanden gennem svære tider og drømte om fremtiden. Men en dag ændrede noget sig mellem dem. Det startede med en simpel misforståelse. Anna havde arrangeret en overraskelsesfest til Marias fødselsdag. Hun havde inviteret alle deres fælles venner og planlagt hver detalje omhyggeligt. Men Maria fandt ud af festen ved et tilfælde. Hun overhørte en samtale mellem Anna og en anden veninde. Maria følte sig forrådt i stedet for glad. Hun troede, at Anna talte bag hendes ryg. Maria forstod ikke, at den hemmelige samtale handlede om hendes overraskelse. Den aften konfronterede Maria Anna vredt. 'Jeg hørte dig tale om mig i dag', sagde Maria koldt. 'Du planlagde noget bag min ryg.' Anna var chokeret over Marias anklage. 'Jeg gjorde ikke noget forkert', svarede Anna defensivt. 'Du forstår slet ikke situationen.' Maria krydsede armene og kiggede væk. 'Jeg troede, vi fortalte hinanden alt', sagde hun bittert. Anna ville forklare om overraskelsesfesten. Men Marias vrede gjorde hende også defensiv. I stedet for at forklare blev Anna oprørt. 'Hvis du ikke stoler på mig efter tyve år, er vi måske ikke rigtige venner', sagde Anna. De ord skar dybt ind i Marias hjerte. Maria forlod Annas lejlighed uden at sige farvel. De næste par dage var smertefulde for dem begge. Maria genafspillede skænderiet i sit sind konstant. Hun kunne ikke sove godt om natten. Anna led også i stilhed. Hun havde aflyst overraskelsesfesten efter skænderiet. Alle de måneders planlægning var gået til spilde. Deres fælles venner bemærkede spændingen mellem dem. Nogle forsøgte at hjælpe, men begge kvinder nægtede at tale om det. En uge gik uden nogen kommunikation. Maria begyndte at spørge sig selv, om hun havde overreageret. Måske skulle hun have lyttet til Annas forklaring. Men hendes stolthed forhindrede hende i at række ud først. I mellemtiden kæmpede Anna med lignende tanker. Hun fortrød at have sagt, at de ikke var rigtige venner. Det var det modsatte af, hvad hun virkelig troede. En aften kiggede Maria på gamle fotografier. Hun fandt billeder fra deres gymnasieafslutning. Anna havde stået lige ved siden af hende og smilet bredt. Maria huskede, hvor nervøs hun havde følt sig den dag. Anna havde holdt hendes hånd og sagt, at alt ville blive godt. Tårer begyndte at rulle ned ad Marias kinder. Hun indså, hvor meget hun savnede sin bedste ven. I samme øjeblik gjorde Anna noget lignende. Hun havde fundet et gammelt fødselsdagskort fra Maria. Kortet sagde, at deres venskab ville vare evigt. Anna kunne ikke stoppe med at græde efter at have læst de ord. Hun tog sin telefon og begyndte at skrive en besked. Hendes fingre rystede, da hun skrev ordene. I mellemtiden havde Maria truffet den samme beslutning. Begge sendte beskeder på præcis samme tid. Maria skrev: 'Jeg er ked af det. Jeg savner dig.' Anna skrev: 'Tilgiv mig venligst. Jeg har brug for min bedste ven.' Da de så hinandens beskeder, lo og græd de begge. Anna ringede straks til Maria. 'Jeg planlagde en overraskelsesfest til din fødselsdag', forklarede Anna. 'Samtalen du hørte handlede om dekorationerne og gæstelisten.' Maria følte en bølge af skyld skylle over sig. 'Jeg burde have stolet på dig i stedet for at drage forhastede konklusioner', indrømmede Maria. 'Kan du nogensinde tilgive mig for at ødelægge dit hårde arbejde?' Anna smilede gennem tårerne. 'Der er intet at tilgive', sagde hun blidt. 'Vi sagde begge ting, vi ikke mente.' De aftalte at mødes på deres yndlingscafé næste morgen. Maria ankom tidligt og bestilte Annas yndlingsdrink. Da Anna gik gennem døren, rejste Maria sig straks. De kramte hinanden tæt i lang tid. Ingen af dem ville slippe først. 'Jeg har savnet dig så meget', hviskede Maria. 'De sidste to uger har været forfærdelige', var Anna enig. De satte sig ned og talte i timevis. De diskuterede, hvad der var gået galt, og hvordan de kunne forhindre det i fremtiden. Begge lovede at kommunikere mere åbent fra nu af. Maria undskyldte igen for ikke at stole på Anna. Anna undskyldte for sine sårende ord om deres venskab. 'Jeg ved, at vores venskab er ægte', sagde Anna bestemt. 'Tyve års minder beviser det.' Maria nikkede og klemte Annas hånd. 'Lad os aldrig lade en misforståelse komme mellem os igen', sagde hun. De lavede en pagt om altid at tale tingene roligt igennem. Hvis noget generede dem, ville de spørge direkte i stedet for at antage. Efter deres samtale fik Maria en idé. 'Hvorfor planlægger vi ikke en fest sammen?' foreslog hun. 'Vi kunne fejre vores venskab i stedet for min fødselsdag.' Annas øjne lyste op af begejstring. 'Det er en vidunderlig idé', udbrød hun. De brugte resten af eftermiddagen på at planlægge festen. De inviterede alle deres venner og valgte et smukt lokale. Festen var en stor succes to uger senere. Alle fejrede ikke kun Marias fødselsdag, men også deres forsoning. Under festen holdt Anna en rørende tale. 'Ægte venskab kan overleve enhver storm', erklærede hun. 'Maria og jeg har lært det på den hårde måde.' Maria kramte Anna tæt endnu en gang. De vidste begge, at deres venskab var blevet endnu stærkere end før.
Danish Story (B1)Skænderiet
Denne B1 Dansk-historie er designet til mellemniveau, der lærer Dansk. Den indeholder simpelt ordforråd og korte sætninger for at hjælpe dig med at forbedre dine læse- og lyttefærdigheder. Klik på et hvilket som helst ord for at se oversættelser og høre udtalen.
About this story
Maria og Anna, bedste venner i tyve år, har et smertefuldt skænderi på grund af en misforståelse. Maria tror fejlagtigt, at Anna taler bag hendes ryg, uden at indse, at det handlede om en overraskelsesfest. Efter to ugers stilhed og fortrydelse rækker begge ud på samme tid, forsones og lærer, at ægte venskab kan overleve enhver storm.
Translations in English
Linked wordUnderlined wordOther words
Comprehension Questions
4 questions
1
Hvorfor blev Maria vred på Anna?
2
Hvad skete der efter skænderiet mellem Maria og Anna?
3
Hvordan forsonedes Maria og Anna til sidst?
4
Hvad besluttede Maria og Anna at gøre efter at de havde forsonet sig?
Vocabulary
40 words from this story
